Vi har jubilæum og dét skal fejres!
I dagens anledning inviterer vi til kolde øl, lækker mad og god musik fra bandet Andy & Shurebrothers.
Der vil nok også komme et par skåltaler eller to…
Vi griller culottesteg, kylling fra Hopballe Mølle, fyldte portobellosvampe og grønt, hertil vil der være buffet med forskellige hjemmelavede salater og brød.
Der er mad fra 18-19.30
Musikken starter kl. 20.00 og der vil være plads til dans :)
Pris for mad og musik kr. 375,-
Vandværksvej 5, St. Rise
5970 Ærøskøbing
Ærø Bryggeri – Aeroe Brewery A/S – er et håndbryggeri, der ser det som sin mission at være med til at forædle ølkulturen i Danmark.
Ærø bryggeri ligger smukt i landsbyen Store Rise, midt på Ærø i Det Sydfynske Øhav. Ærø Bryggeri blev oprindeligt etableret i 1926 i de nu historiske bygninger der blev opført som mejeri tilbage i 1880. Efter skiftet fra mælk til humle fortsatte ølbrygningen helt frem til 1962, hvor Ærø Bryggeri tappede sin sidste øl. Først i 2004 genåbnede bryggeriet som aktieselskab og satte dermed Ærø tilbage på Danmarkskortet med sit gode velsmagende øl
Men kvalitet er også den måde, hvorpå Ærø Bryggeri indgår som virksomhed i lokalsamfundet Ærø. Vi mener nemlig, at en virksomhed har et stort lokalansvar, og derfor er det os magtpåliggende at bidrage til den kontekst, vi er del af. Hvis det går godt for Ærø, så går det godt for Ærø Bryggeri